sådan bliver du en del af Scenekunstens Kommunikation
Vil du være en del af Scenekunstens Kommunikation?
Bliv en del af et netværk af scenekunstformidlere, der sidder med lignende arbejdsopgaver og udfordringer som dig. Kom til netværksmøder, faglige arrangementer, teaterture, rejser m.m. Med Scenekunstens Kommunikation er vi aldrig alene, men har altid hinanden at spare med.
I Scenekunstens Kommunikation optages medlemmer, der arbejder med kommunikation eller opgaver relateret hertil i scenekunstbranchen.
Når du er tilmeldt foreningen, anbefaler vi, at du melder dig ind i vores Facebookgruppe, hvor vi hyppigt deler erfaringer, stillingsopslag, gode tilbud på teaterbilletter m.m.
Medlemskabet er personligt. Kan dog overdrages til en vikar i tilfælde af for eksempel barsel eller anden orlov.
Prisen for et års medlemskab er 550 kr., som opkræves i starten af hvert kalenderår.